Pure brugerdagene 2019

Udvalgt

Velkommen

Nyt fra Pure brugerdagene 2019 kan fremover findes her. Det er muligt at modtage mails med beskeder om opdateringer, hvis du vælger at angive din mail under “Få opdateringer per mail” i menuen til højre (husk at tjekke dit spam-filter for at bekræfte dit abonnement). 

Pure brugerdagene 2021 – Program

Pure Brugerdagene
2021

Dag 1:  9:00-14:00 (cirkatider)

Del I: Pure og universiteterne

Vi starter med status fra vores lokale Pure univers.

Gert Poulsen, CBS
Formand, Pure Styregruppen

Nyt fra styregruppen
Styregruppens arbejde siden sidste år og visioner for fremtiden.

Repræsentanter
Universitet nr. 1-4
Aktuel Pure status
Kort præsentation af aktuel Pure installation. Største system ændringer, største udfordring det sidste års tid. Diskussioner i grupperum efter interesse og behov.

Del II: Fra begge sider af forskningen

Hør hvordan forskerdata på forskellig vis indgår i bevillingsgivernes og modtagernes beslutningsgrundlag, og hvordan forskningsprojekter bliver profileret, udvalgt og finansieret.

Forskere og universiteter

Gitte Rønholt Hvidt, MBA
Senior strategisk analytiker, SDU Analytics

Forskerdata som strategisk ledelsesinformation.

Om tilgangen til at arbejde med forskerdata som strategisk ledelsesinformation på SDU.

Fonde

Thomas Alslev Christensen, ph.d.
Head of Impact, Novo Nordisk Fonden

Fondens brug af data til vurdering af projekter og samfundsmæssig impact.

Ulla Jakobsen
Senior Grant Manager, Lundbeckfonden

Forsker- og forskningsprojektdata som baggrund for bevilling af fondsmidler.

Pure brugerdagene 2021 – Programtema

Programmet i store træk

I år drejer Pure Brugerdagene sig om forsker- og forskningsprofilering.

Programmet består af oplæg fra personer, der gennem data og kommunikation på hver sin måde arbejder med at tiltrække de rigtige samarbejdspartnere.

Vi ser på, hvilke overvejelser man gør sig på begge sider af forskningen, herunder hvad forskere og forskningsinstitutioner gør for at tiltrække nye forskningsmidler og samarbejdspartnere. Vi undersøger, hvordan fonde og erhvervslivet måler og vejer forskning, og hvordan de afgør hvilke forskningsprojekter de går ind i.

Dag 1: Efter en opdatering fra Pure styregruppen starter programmet med et par spændende oplæg om anvendelse af data i profilering af forskningsprojekter.

Dag 2: Programmet fortsætter med case-baserede oplæg, som giver indblik i samarbejdet mellem forskere og erhvervslivet. Vi får levende eksempler på, hvordan forskning er blevet til virkelighed – eller en anden slags virkelighed ;o).

Der kommer flere detaljer om programmet her på Pure samarbejdet siderne og gennem DFFU’s nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig DFFU’s nyhedsbrev nederst på dfdf.dk hjemmesiden.

Kontakt arrangørerne af Pure brugerdagene 2021: au.pure <snabel-a> kb.dk

Pure Brugerdagene 2019 – Workshopspor & Postersession

Vi har skrevet ud til alle deltagere, som har tilmeldt sig de forskellige spor og vi afventer nu feedback til emner, problemstillinger, m.v., så vi kan få gang i gode diskussioner på Dag 2.

Spor 4 (Brugersporet) har vi valgt at lukke pga. det lave antal tilmeldte.

De deltagere, som mangler at melde sig til et af de 3 forblivende spor, må meget gerne gøre det her. Så sørger vi for at holde jer opdaterede op til Brugerdagene.

Der er plads til flere postere i vores fælles session på Dag 1. Så medbring gerne på dagen. Vi sørger for, at de bliver hængt op.

Pure Brugerdagene 2019 – Ny deadline for tilmelding: 1. maj

Vi har forlænget deadline for tilmelding til Pure Brugerdagene 2019 til d. 1. maj!

Vi ser frem til et par spændende dage fjernt fra gængse veje, i skoven bag bjergene – med andre ord: i Rebild! (assistance ydes til uøvede stifindere)

Et opdateret program følger snart. Vi glæder os til blandt andre at byde Center for Faglig Formidling, DR Viden og Altmetric velkommen i år.

Pure Brugerdagene 2019 – Postersession Dag 1

Vi vil på årets Pure Brugerdage invitere alle deltagere til en fælles postersession. Temaet for sessionen er:

Store og små succeshistorier. Videregiv erfaringer med jeres Pure-arbejde.

Alle er hjerteligt velkomne til at byde ind med positive historier og erfaringer fra deres arbejde med Pure og/eller Pure-relaterede emner. Der er ikke noget der er for stort – eller for småt, og projekter fra alle områder er velkomne.

Vi vil blive rigtig glade for jeres deltagelse i denne session, som er et forsøg på at styrke videndelingen, idéudviklingen og kreativiteten i og mellem vores Pure-miljøer. Så medbring alt hvad I mener kan bidrage til en diskussion eller som kan være til inspiration for andre.

Postersessionen ligger på Dag 1. Her har alle deltagere om eftermiddagen mulighed for at præsenterer deres postere til interesserede under uformelle rammer i en forlænget kaffepause.

Sessionens deltagere skal selv medbringe deres poster(e) i trykt form (størrelse A1 – 594×841). Planen er, at posterne efterfølgende publiceres online (og selvfølgelig registreres i Pure) efter alle kunstens regler.

Af hensyn til planlægningen er deadline for tilbagemelding om deltagelse i sessionen senest d. 15/5/2019. Ved tilmelding skal I angive, hvem der har været med til at udarbejde posteren. Det er muligt at tilmelde flere postere, hvis der skulle være behov for det.

Tilmelding skal ske her: https://goo.gl/forms/3whv2sAU4VEvZaL32

Spørgsmål rettes til: vbn@aub.aau.dk (Emne: Pure Brugerdage 2019 – Poster).

Pure Brugerdagene 2019 – tilmelding er åben

Der er nu åbent for tilmelding til Pure Brugerdagene i Rebild, hvor årets tema er “Anvendelse & Aftagere”. Tilmeldingen foregår som vanligt via DFFU’s hjemmeside.

Som en del af programmet afholder vi på Dag 1 en fælles postersession. Temaet er her: Store & små succeshistorier og projekter. Videregiv erfaringer med jeres Pure-arbejde.

På Dag 2 afholdes forskellige brugerspor (1-4), hvor vi gerne vil have jeres input til, hvad der skal diskuteres:

  • Spor 1: Forskningsregistrering (Central/decentral registrering, OA, Pub. import mv.)
  • Spor 2: Data (Optimering og oprydning af ”Stamdata” i Pure, datakvalitet, integrationer mv.)
  • Spor 3: Forskningsformidling (Formidling og profilering vha. Pure data – portaler, SoMe mv.)
  • Spor 4: Bruger (Pure for begyndere og let øvede – tips og tricks)

Vi følger løbende op med mere udførlige informationer omkring deltagelsen i postersession og brugerspor. Tilmeldingen til både postersessionen og brugersporene finder I her.

Vi håber på, at rigtig mange af jer finder vej til det vi mener bliver et par fantastiske dage i rigtig fine omgivelser. Har I spørgsmål allerede nu, kan I skrive til os på vbn@aub.aau.dk.