På grund af det COVID-19 relaterede forbud mod større forsamlinger er det besluttet at udsætte arrangement på ubestemt tid.
Så snart det er muligt at fastlægge, hvornår arrangementet kan afholdes, bliver ny dato annonceret her på Pure Samarbejdet og gennem relevante kanaler.
De bedste hilsner
Arrangørgruppen AU Pure, Det Kgl. Bibliotek (Aarhus) og Pure kontoret, SDU Universitetsbibliotek.
Forbud mod større forsamlinger vil sandsynligvis strække sig ind i maj. Det er derfor nødvendigt at udskyde arrangement. Der kommer opdatering her på Pure Samarbejdet, når det er muligt at fastsætte ny dato.
Dag 1
8:30 – 10:00 Ankomst og morgenbuffet
10:00 – 14:00 Del I: Fra begge sider af forskningen
I en række oplæg får du svar på, hvad karakteriserer de projekter, som får en bevilling. Hør hvordan forskerdata på forskellig vis indgår i bevillingsgivernes og –modtagernes beslutningsgrundlag, og hvordan forskningsprojekter bliver profileret, udvalgt og finansieret.
Forskere og universiteter
Gitte Rønholt Hvidt, MBA Senior strategisk analytiker, SDU Analytics Forskerdata som strategisk ledelsesinformation – Om tilgange til at arbejde med forskerdata som strategisk ledelsesinformation på SDU.
Christina Bak Pedersen, Cand. Scient., ph.d., Akademisk koordinator, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital Ekstern funding – anskaffelse og administration. – Erfaringer fra MOMA, som i 2019 var den afdeling på Klinisk Medicin, som modtog mest ekstern funding.
Carter Walter Bloch, Cand. Oecon, ph.d. i Økonomi Centerleder, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet Fortællinger om lykketræf i højciteret forskning. – Narrativ analyse af forskeres brug af alternative metoder til at formidle forskningsresultater.
Fonde
Ulla Jakobsen Science Manager, Lundbeckfonden Forsker- og forskningsprojektdata som baggrund for bevilling af fondsmidler.
Thomas Alslev Christensen, ph.d. Head of Impact, Novo Nordisk Fonden Fondens brug af data til vurdering af projekter og samfundsmæssig impact.
14:00 – 16:00 Del II: Pure på universiteterne
Nils Thidemann, AAU Næstformand, Pure Styregruppen Styregruppens arbejde siden sidste år og visioner for fremtiden.
Cathrine Durup Kjær Bonderup, AAU Projektkonsulent, CRIS-samarbejdet Konklusioner fra kortlægning af Pure. Hvad er det fremtidige arbejde.
Repræsentant fra hver uddannelsesinstitution Aktuel Pure status Kort præsentation af aktuel Pure installation på hver institution. Største system ændringer, største udfordring siden sidste år. Detaljer og instrukser følger.
Forberedelse til dag 2 Valg af emne og forberedelse til ”Best practice” grupper på dag 2. Detaljer og instrukser følger.
16:00 – 18:30 Fri leg
Tag i DGI-huset (gratis adgang for hotellets gæster), gå en tur langs Vejle Å, besøg de hyggelige gader og butikker i Vejle midtby, tag et bad, tag en lur . . .
18:30 – Middag
Aftensmad på hotellet med 3 retter og 3 glas vin.
Dag 2
7:00 – 9:00 Morgenmad, spis når du vil
9:00 – 11:00 Del III: Pure – Udvikling og anvendelse
Elsevier Pure Roadmap Elsevier præsenterer deres udviklingsplaner for Pure.
Elsevier product manager Introduktion til rapportering Gennemgang af grundlæggende funktionalitet og anvendelse af rapporteringsmulighederne i Pure.
Best practice sessioner Med Elsevier på sidelinjen har vi korte fokuserede sessioner i mindre grupper, hvor vi udveksler “best practice” og ”smarte” metoder i forhold til styring af datakvalitet, oprydningsopgaver, valideringspraksis mv. Du får lejlighed til at byde ind med din egen Pure erfaring og lære af andres.
11:00 ~ 15:00 Del IV: Forskning mennesker imellem
Gennem en række virkelighedsnære præsentationer får du indsigt i, hvordan forskere kan bruge sociale medier til at skabe netværk og opmærksomhed omkring forskning, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og forskere opstår og fungerer, og hvordan synergien mellem forskere og iværksættere giver liv til fantastiske innovative produkter.
Michael Bang Petersen, Cand. Scient. Pol., ph.d. Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Forsker- og forskningsprofilering gennem brug af sociale medier og netværk.
Jeanette Hvam, Cand. Scient. i Fysik, ph.d. CEO og medstifter,AmiNIC & Roana Melina de Oliveira Hansen, ph.d. i Nano sensor technology Lektor, SDU NANOSYD, Mads Clausen Instituttet Case præsentation: Holdbare relationer mellem forskere, opfindere, og kommercielle kræfter.
Jonas Vázquez Bøgh, Cand. Scient. i Nanoscience CEO og Architect of Fear, Dystopia Entertainment & Mathias Clasen Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur – Engelsk, Aarhus Universitet Case præsentation:Et skræmmende godt samarbejde. Forskere fra AU har siden 2016 haft et produktivt samarbejde med Dystopia Entertainment, der skaber ”skræmmende og forbløffende” oplevelser. I dette oplæg vil Jonas ”Architect of Fear” Vázquez Bøgh fra Dystopia, samt horrorforsker Mathias Clasen fortælle om samarbejdets historie og afkast.
Der kan forekomme programændringer. Programmet bliver opdateret her på siden, hvis der er ændringer. Tidspunkter kan svinge op til en halv time. Starttidspunkt dag 1 kl. 10:00 og dag 2 kl. 9:00 ligger dog fast. Dag 2 slutter senest kl. 15:00. Frokostpause med mad og drikke er ca. 12:00-13:00 dag 1 og dag 2. Der er indlagt kaffepauser med kage og frugt, og tid til check-in/ud.
Spørgsmål: skriv til au . pure @ kb . dk
Praktisk Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle, tel: 76 43 67 00 Der er 1.4 km til hotellet fra Vejle station. Der kører tog til Vejle station fra hele landet. Der er gratis parkering ved hotellet. Husk at få en parkeringsbillet i receptionen ved ankomst. Medbring sports- og svømmetøj og håndklæde, hvis du ønsker at benytte dig af DGI husets faciliteter, som er gratis at benytte for hotellets overnattende gæster.
Pure Brugerdagene drejer sig i år om forsker- og forskningsprofilering. Vi ser på, hvilke overvejelser man gør sig på begge sider af forskningen blandt andet, hvad forskere og forskningsinstitutioner gør for at profilere sig for at tiltrække nye forskningsmidler og samarbejdspartnere. Vi undersøger, hvordan fonde og erhvervslivet måler og vejer forskning, og hvordan de bestemmer hvilke forskningsprojekter de går ind i.
Programmet består af oplæg fra personer, der på hver sin måde, gennem data og kommunikation, arbejder med at tiltrække de rigtige samarbejdspartnere.
Dag 1: Ud over en række spændende oplæg lægger vi op til, at hvert universitet/institution præsenterer sin aktuelle Pure-situation i salen. En ultrakoncentreret gennemgang af hvor I er med jeres Pure. Der kommer mere information om denne leverance.
Dag 2: Er forankret i konkret brug af Pure. Vi benytter lejligheden til at have en dialog med Elseviers eksperter, og til at udveksle erfaring med hinanden. Det overordnede mål er, at se på nogle af de udfordringer vi har i Pure, og undersøge konkrete løsninger. I får mulighed for at arbejde med et eller flere emner i mindre grupper, valgt efter interesse og behov. Vi har udsendt en invitation til at komme med dit input til, hvad vi skal arbejde med.
Har du ikke fået en invitation, kan du skrive til dffu og bede om at komme på mailinglisten.